Vi har mange forskellige stemmer og holdninger. Men alle med et fælles ønske om fortsat at forbedre de eksisterende tilbud for unge med forbrug/overforbrug af rusmidler, samt mindske stigmatisering og kriminalisering af især unge brugere. Vi ønsker at deltage i samtalen med vores ekspertise fra det levede liv, samt give plads til en mere nuanceret offentlig og politisk debat.
I tænketanken sparrer vi med professionelle inden for rusmiddelområdet omkring behandlingstiltag og kommunikation omkring rusmidler, ungeliv og trivsel, og deltager i diverse undervisningsforløb af professionelle. Tænketanken er desuden løbende i dialog med andre unge via diverse oplæg og undervisningsopgaver. på folkeskoler, erhvervs- og produktionsskoler, m.m. og deltager også jævnligt som sparringspartnere i pårørendegrupper og lignende.