Om os
Hvem er vi?
Tænketanken U-turn består af 9 aktive medlemmer, med stor diversitet hvad angår baggrund, uddannelse og øvrige erfaringer samt interesser. Tænketanken mødes månedligt, hvor vi debatterer det socialpolitiske område, ungeliv og intern udvikling af nye projekter. Fælles for alle medlemmer er, at de alle har fået hjælp til deres forbrug af rusmidler, på et tidspunkt i deres liv, hvorfor vi mener at vi er særligt kvalificerede til at medudvikle området, samt nærliggende socialpolitiske indsatser.
Tænketanken har mange forskellige stemmer og holdninger. Men alle med et fælles ønske om fortsat at forbedre de eksisterende tilbud for unge med forbrug/overforbrug af rusmidler, samt mindske stigmatisering og kriminalisering af især unge brugere. Vi ønsker at deltage i samtalen med vores ekspertise fra det levede liv og starte, samt give plads til, en mere nuanceret offentlig og politisk debat.
Hvad kan vi tilbyde?
Tænketankens U-turn og dets medlemmer udvikler forskelligartede tilbud som passer til netop din organisation. Fælles for vores værdigrundlag er at vi arbejder erfaringsbasereret, men i tæt tilknytning til nuværende forskning på området for rusmidler, socialtilbud og ungeliv. Ønsker du viden om rusmidler – og behandling, erfaringer fra psykiatrien eller bedre forståelse af sammenspillet mellem kommune og ung, så tilbyder vi medlemmer med et bredt erfaringsgrundlag og personlig formidling. Din organisation vil blive styrket til at udvikle bedre strategier på socialområdet, så de i højere grad imødekommer det levede ungeliv. Under projekter kan du se eksempler på, projekter vi tidligere har udarbejdet.
Debatter deltagelse- og facilitering, Rådgivning, Podcast/Radio, TV/Film (egen produktion og ekstern deltagelse), Klummeskriv, og meget mere.